Julekoncert med Veronica Mortensen og Niels HP
lør. 06. dec.
|Svanekegaarden
Det bliver en sjældent soulet og jazzet jul, når Veronica Mortensen og Niels HP vender tilbage til Svanekegaarden med en hjerte- og julevarm koncert.


Tid og sted
06. dec. 2025, 15.30 – 17.30
Svanekegaarden, Skippergade 6, 3740 Svaneke, Danmark
Om eventet
Det bliver en sjældent soulet og jazzet jul, når Veronica Mortensen og Niels HP vender tilbage til Svanekegaarden med en hjerte- og julevarm koncert.
Her er det sangenes – og ikke mindst sangernes – kvalitet, der er i centrum. Begge kunstnere er erfarne solister med mange år bag sig på egne boldgader.
Veronica Mortensens varme stemme og elegante fortolkninger har cementeret hende som en yderst fængslende og uomgængelig sangsolist på den danske jazzscene. Niels HP’s funky og legende vokal har været højt elsket af publikum siden tiden i den toneangivende soul/funkgruppe Ridin’ Thumb.
Med dette bagtæppe kan publikum forvente en aften med julens bedste klassikere krydret med oversete perler – en koncert hvor musikalitet og nærvær er i højsædet.
LineUp
VERONICA MORTENSEN & NIELS HP • vokal
CALLE BRICKMAN • klaver
JESPER BODILSEN • bas
