Bornholms Kulturuge – Oplevelsesbyvandring: Fra vugge til grav
søn. 14. sep.
|Søllings Gård, Svaneke Torv 2
Det er ikke en almindelig guidet tur rundt i byen. Pludselig kommer byen nemlig til live og du står midt i en happening. Måske møder du en person fra gamle dage? Måske oplever du en episode fra byens historie? En flok skuespillere gør turen til en særlig oplevelse og supplerer guidningen.


Tid og sted
14. sep. 2025, 14.00 – 17.00
Søllings Gård, Svaneke Torv 2, Svaneke Torv 2, 3740 Svaneke, Danmark
Om eventet
Det er ikke en almindelig guidet tur rundt i byen. Pludselig kommer byen nemlig til live og du står midt i en happening. Måske møder du en person fra gamle dage? Måske oplever du en episode fra byens historie? En flok skuespillere gør turen til en særlig oplevelse og supplerer guidningen. Som gæst lærer du om byens bebyggede miljø og kulturhistorie. Men du oplever også nogle scener og møder nogle personer, som laver gadeteater. Gadeteater og guidning supplerer hinanden, så turen er både for børn og voksne.
Vi slutter af i fællesskabets ånd med en hyggelig stund og noget til ganen. Det kan være at skuespillerne får lyst til at synge til maden, eller måske der bliver en fællessang. Der er plads til improvisation.
Gennem denne sanselige oplevelse ønsker vi at øge forståelsen for vores kulturarv samt styrke fællesskabet blandt byens borgere og vores mange besøgende.
Oplevelsesbyvandring Fra vugge til grav – en kulturhistorisk byvandring i Svaneke er støttet af Samlingskraft. Samlingskraft er et projekt, der bliver drevet af foreningen By og Land Danmark. Realdania støtter projektet.
Der er gratis entré til arrangementet. Vi sælger kulturugearmbånd.
Arrangementet er et samarbejde mellem Byforeningen Svanekes Venner, Svanekes Byguider, Svanekeaktørerne (SVAK) og Svanekegården.
